Om foreningen

Middelalderforeningen Saxo Grammaticus blev stiftet i 1997 i Horsens. Foreningens formål er at fremme interessen og udbrede kendskabet for middelalderen samt at skabe rammerne til hyggeligt og rart samvær. Foreningen har for tiden omkring 20 medlemmer, voksne og børn, som kommer fra hele landet. Foreningen er en privat forening.

Aktiviteterne i middelalderforeningen kan grundlæggende beskrives som et forsøg på at genskabe middelalderens dagligdag. Om sommeren tager vi rundt i Danmark på forskellige markeder, og vi forsøger, så vidt det er muligt at efterligne datiden ved at gå klædt som dengang. Vores mad tilberedes af datidens råvarer på vores store feltkøkken, og spises som dengang.

Det er også om sommeren vi mødes med andre middelalderinteresserede, udveksler viden og hygger os sammen, mens vi på en lærerig og spændende måde formidler historien til de besøgende turister. Lang tids genskabelse af historien har givet de fleste medlemmer en grundig viden.

Vi er en meget vidt favnende gruppe, der primært har interesse for håndværk.  I vores boder sælges der forskellige ting alt efter hvilke Saxomedlemmer, der er med på markedet.  Vi medbringer desuden gerne mjød, der i så fald kan sælges som smagsprøver i små lerkrus eller i hele lerflasker. 

Foreningens medlemmer beskæftiger sig også med middelalderens våben og udrustninger, og vi har selv lavet en stor del af vores udstyr. Vi medbringer for det meste dette udstyr på markeder.


Her er et par Saxo'er

alt

 

Middelalder er en hobby, som koster penge, men hvor meget man investerer, bestemmer man helt selv. Materialer til en simpel middelalderdragt koster få hundrede kroner, hvorimod en færdig rustning koster betydelige summer.

 

Oplev middelalderen !  Kom og mød Saxo.

I 2016 deltager Saxo i

I det Herrens år 2016 deltager Saxo Grammaticus i følgende markeder:

 

Markedskalenderen er under udarbejdelse af bestyrelsen og vil blive offentliggjort her på siden, så snart den ligger færdig.